(Bragt som "Midtpunkt" i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2. maj, 2007)
 

EL har skudt sig i foden

Af Lau Aaen, nu tidligere medlem af Enhedslisten, stud. scient. adm. ved Aalborg Universitet
 
Ville Enhedslisten acceptere en kandidat, der samtidig var hengiven scientolog? Næppe.
 
DER FINDES næppe noget bedre redskab til at undertrykke frie tanker og til at opdele mennesker i poler end religion. Religionskritik burde derfor være obligatorisk på venstrefløjen.
Det er imidlertid svært at forestille sig, hvordan man hos Enhedslisten i fremtiden troværdigt vil kunne kritisere religion i alle afskygninger, når man selv har en ultra-religiøs spidskandidat.
 
Hvordan kan man nu kritisere Margrethe Auken, Jesper Langballe, Søren Krarup, Tove Fergo m.fl. for deres brug af "kristne" argumenter? Hvordan kan man nu kritisere alle sider i de religiøst begrundede konflikter verden over?
Hvordan kan man nu sammenligne - som flere af Enhedslistens folketingsmedlemmer med god ret har gjort det - kristendommen og troen på en personlig gud med troen på enhjørninge, alfer og nisser? Er den kristne gud og den muslimske gud ikke lige urealistiske?
 
Bare fordi man udsættes for en uværdig hetz fra Dansk Folkeparti - som Asmaa Abdol-Hamid har været - betyder det vel ikke, at man automatisk bør være folketingskandidat for Enhedslisten. At være meget religiøs og tro på religiøst givne absolutte sandheder burde i sig selv være diskvalificerende fra at blive folketingskandidat for Enhedslisten. Det er det sikkert også i de fleste tilfælde, for man kunne spørge, om Enhedslisten ville acceptere en folketingskandidat, der samtidig var hengiven scientolog? Næppe.
 
Der skal være plads til, at alle kan dyrke deres religion, lige meget hvor tosset den måtte være - og lige meget hvilken dresscode, den måtte medføre for sine myndige tilhængere. Og hvis ultra-religiøse kristne, jøder, muslimer, scientologer, asafolk osv. har lyst til at stille op til Folketinget, så er det naturligvis helt legitimt.
 
Religion før fornuft?
Men derfor behøver Enhedslisten jo ikke være deres parti. Enhedslisten burde - hvis partiet havde en ambition om at være konsekvent - i stedet klart udtrykke, at religion som udgangspunkt er udtryk for gammeldags, forsimplede, konservative og tilbagestående anskuelser om verden, om mennesker, om rettigheder, om sociale forhold, om etik og moral.
 
Når man eksempelvis ikke vil trykke mænd i hånden, og når man bærer muslimsk tørklæde, selv om der ikke er nogen fornuftig forklaring på nogen af delene, så mere end antyder det, at man sætter sine religiøse forestillinger foran fornuft, udvikling og lighed.
Det burde bekymre Enhedslisten. Ikke mindst fordi det uundgåeligt sætter tvivl ved, om den pågældende folketingskandidat virkelig mener, at Koranen - og de skikke og anskuelser, der er udledt heraf - ikke bør spille nogen politisk rolle i noget samfund, under nogen styreform, nogen sinde.
Hvilke af Koranens svar og påbud er i så fald ikke længere gyldige, kunne man spørge? Tilsvarende spørgsmål bør man naturligvis stille kandidater af enhver religion.
 
Hvor ville jeg dog ønske mig et parti, der både kan arbejde for, at multinationale selskaber betaler skat, at vi skal behandle flygtninge godt, at vi skal hjælpe ulandene, at der skal være plads i samfundet og samtidig klart sige, at fundamentalistisk religion og religiøse forestillinger af enhver art er noget juks. Der burde ikke være nogen modsætning.

Printvenlig udgave