(Bragt som "Midtpunkt" i Morgenavisen Jyllands-Posten, 11. maj, 2007)
 

Er værdier ligegyldige?

Af Lau Aaen, nu tidligere medlem af Enhedslisten, stud. scient. adm. ved Aalborg Universitet
 
Enhedslisten godkender religiøse menneskers ret til at være intolerante.
 
MED opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid i en sikker kreds risikerer Enhedslisten at støde mange af sine vælgere fra sig.
Det er ikke selve tørklædet, der er problemet, for at gå med et sådant er naturligvis helt i orden. Det må og kan ingen lov forbyde. Og man må hilse på den måde, man ønsker. Alle må gøre, hvad de vil. Vil man ikke spise svinekød, ikke have sex før ægteskab og ikke røre alkohol, så er det ens eget legitime valg.
Ligesom man selv må vælge, om man vil gå med nitter i hele ansigtet eller dække det til med en burka - uden sammenligning i øvrigt.
 
Men årsag og motivation for ens handlinger og værdier er afgørende. Et konkret eksempel er holdninger til håndtryk og tørklæde. Her må man spørge, hvorfor man ikke vil trykke hånd og røre ved mænd - og hvorfor kvinder skal gå med tørklæde. I Asmaas tilfælde er det befalet i hendes religion - et udtryk for en religiøst befalet kønsforskrækket diskrimination.
 
Asmaas krav er, at vi skal acceptere hendes diskrimination og hendes intolerance - ellers er vi åbenbart diskriminerende og intolerante. "I må ikke være intolerante over for min religiøst betingede diskrimination", siger Asmaa sådan set.
Den kortslutning accepterer Enhedslisten åbenbart. I stedet for at sige, at Asmaas religiøse motivation er noget pjat, så bakker man op. Enhedslisten godkender og fremmer dermed religiøse menneskers ret til at være intolerante og diskriminerende, bare de har religionen i ryggen. Og man giver religiøse tørklædetilhængere med et tilbagestående kvindesyn et politisk forbillede.
 
Islam skyld i lidelse
Alle har ret til en mening, som naturligvis skal tælle lige i et demokrati. Men ikke alle meninger er lige gode. Ikke alle holdninger er lige fornuftige. Ikke al morallære er lige god. Og den morallære og de værdier, man kan udlede af eksempelvis islam, er tilbagestående, konservative og diskriminerende. Islam er verden over skyld i menneskelig lidelse hinsides enhver beskrivelse.
 
Al religion er et ufatteligt misbrug af menneskelige ressourcer. Primitive tankefængsler, der udgør kilder til menneskelig ulykke og konflikt. Det burde Enhedslisten gøre op med ved klart at udtrykke, at religiøse forestillinger må rulles tilbage, ja helst helt ophøre.
 
Men det mener Enhedslisten måske ikke? Eller tør man ikke sige det? Enhedslisten er et politisk parti - med meninger, politik og værdier, som man burde stå fast på.
Det bør, med andre ord, ikke være Enhedslistens problem, at fundamentalistiske religiøse ikke har noget parti at stille op for. Det er de fundamentalistiske religiøses problem.
 
Jeg savner mod i Enhedslisten. Mod til at sige, at nogle ideer og nogle moralkodekser er bedre end andre - også selv om de ideer, man i så fald skulle modsætte sig, skulle komme fra minoriteter. Mod til klart og tydeligt at sige, at religionen er en stor del af verdens problemer.
I stedet har Enhedslisten i sin iver efter at være mangfoldig opstillet en kandidat, der, når hun bliver spurgt om sine holdninger, mestrer en helt særlig form for sort udenomssnak.

Printvenlig udgave