Af Martin Nørby, Morten Lehmann Rasmussen, Peter Stærk Buksti og Lau Aaen
DEN NYE AFTALE OM DEN DANSKE OLIE
Den 29. september 2003, indgik økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en aftale med A.P. Møller-Mærsk om forlængelse af selskabets eneretsbevilling til indvinding og efterforskning af kulbrinter i Danmarks undergrund frem til 2042. Aftalen blev vedtaget af et folketingsflertal den 19. december, 2003.
"De ville jo ikke slås" - Bendt Bendtsen om aftalens modstandere, til sine embedsmænd efter vedtagelsen af den nye aftale.
Ifølge regeringen havde man indgået en for den danske stat indbringende aftale, men flere eksperter har sat store spørgsmålstegn ved den fremstilling.
På de følgende sider kan du læse om den nye aftale. Temaet indledes med en kort "Baggrund" om den oprindelige eneretsbevilling og den nye aftale hovedpunkter. Herefter følger kapitlet "Prognoser", om verdens og den danske olie. I kapitlet "Indtægt til staten" bliver statens andel af indtægterne i den nye og i den gamle aftale gennegået. Kapitlet behandler også den kritiserede kompensationsbestemmelse og fortæller om den kendsgerning, at A.P. Møller gerne betaler højere skat i Norge. "Grundlag for beskatningen" handler om det misvisende og ufyldestgørende baggrundsmateriale, politikerne har haft til rådighed i forbindelse med fastsættelsen at beskatningen af olieaktiviteterne. I "Forløbet" beskrives det lukkede forløb frem til aftalens indgåelse og om den meget sparsomme brug af eksperter, mens "Beslutningstagerne" handler om A.P. Møllers forbindelser til de beslutningstagere, der vedtog aftalen.
Til sidst en kort og konkluderende "Afslutning".
Kort sagt handler "A.P. Møller og olien i Nordsøen" om alt det, der har ført til, at den danske stat stadig beskatter olieaktiviteter lempeligere end lande, vi normalt sammenligner os med - og i stedet overlader en millardindtægt til private selskaber. En indtægt, der skabes på baggrund af en naturressource, der er ejet i fællesskab af alle danskere: Olien i Nordsøen.